Med udgangspunkt i dagens lektie samt artiklen med Charles kupchan bedes i forklare hvorfor det kan være, at vi er ved at bevæge os mod en fremtiden uden poler i international politik.
Uploades kl. 11.17
Gruppe 3 præsenterer kl. 11.20
Uploades kl. 11.17
Gruppe 3 præsenterer kl. 11.20
Ingen stormagt er lige nu stærk nok til at dominere. I følge Charles Kupchan beskrives bevægelsen mod en fremtid uden poler ved at stormagterne mangler en kombination af idelogisk og materiel styrke. Disse er før set ved USA, som har stærke materielle styrker, hvor EU har haft magt pga. deres ideologi og lighed og rettigheder.
SvarSletKina ønsker ikke verdensherredømmet, de mener at de mangler ideologisk styrke for at kunne have en rolle som stormagt og forbillede for resten af verden. De ønsker at skabe et østasiatisk magtcenter med Kina som midtpunkt.
Vesten skal acceptere andre ideologier end deres egen, så de kan samarbejde med lande som Rusland, Indien og Kina som har voldsom økonomisk udvikling og derfor mere materiel magtindflydelse. Hvis Vesten ikke kan acceptere de andres ideologiske værdier, vil samarbejdet mellem landene formindske og dette kan føre til at verden bliver mere opdelt og verden vil i følge historiske erfaringer blive mere ustabil uden en global leder
Gruppe 3
SvarSletCharles Kupchan mener at verden bevæger sig mod et nonpolært verdensorden hvor BRIK-landene har overhalet USA økonomisk, men når vi bevæger os mod en fremtid uden poler i international politik fordi at fremtidige poler som f.eks. BRIK-landene der ikke har den nødvendige kombination af materiel og ideologisk styrke i forhold til at udøve et globalt overherredømme og ikke ønsker at være den eneste stormagt på samme måde som USA har ageret.
Derfor argumenterer Charles Kupchan for at vi bevæger os imod en fremtid, hvor vi vil være uden poler, og pointerer derfor at kollektive løsninger bliver meget afgørende, “Intet land eller region vil være i stand til at løse globale problemer egenrådigt. Det bliver nødvendigt at finde kollektive løsninger på kollektive problemer, siger han.” Kupchan argumenterer derfor for idealismen. Ved at udtale sig om stormagternes svækket evne til at løse globale problemer, fremhæver han at de ikke-statslige aktører har en større position og indflydelse heraf. Dette ses fx. på Irak-krisen, hvor det mislykkedes ene supermagten USA at styre udviklingen i regionen. Derfor kan man også argumentere for at verdensorden i dag bevæger sig mod en non-polaritet, fordi polerne ikke vil have samme betydning for det globale verdensplan, som tidligere. USA’s ressourcemagt svækkes fordi der i et non-polært verdensorden ikke er hverken økonomisk eller militær overlegenhed til at påtvinge et bestemt adfærd.
Kupchan argumentere for at der ikke vil opstå polær verdensorden, da BRIC landene ikke vil adoptere de vestlige, liberale og demokratiske tanker.
“I Washington antager man, at de nye magter vil optage den vestlige måde at gøre tingene på. Men det er en stor fejltagelse at tro, at de blot vil glide ind i den vestlige havn.” Landene vil bevare deres idealogiske tro, og vil heller ikke have samme incitament til internationalisme som USA har haft. Kina har f.eks. ikke interesse i at sprede deres idealogiske værdier som Sovjet havde og som USA har. Altså vil fremtidens “poler” ikke have samme magt
De vil ikke have en verden, hvor de står i skyggen af vestlig magt.”
t vores problemer er kollektive, giver alle nationer et incitament til at samarbejde.
der findes forskellige typer legitime regeringer. Det vil kræve nuance og takt at vedblive med at holde vores værdier højt, men også at acceptere, at der findes andre synspunkter og andre samfundsmodeller end det vestlige demokrati
Den realistiske skole har længe fokuseret på brug af systemer til at forklare tendenser med den fysiske magt. Dette forsvinder i et non-polaritet system, og skaber derfor ingen kriterier for stater som supermagter eller poler. Den hårde magt fra realismen vil derfor ikke spille ind længere, da der sker en balancering på baggrund af økonomisk vækst. Lande forekommer mere lige, og derfor bliver blød magt vigtigt og idealismen kommer i fokus, i form af samarbejde mellem landene.
SvarSletEn problemstilling der kan komme, er hvis staterne ikke opfører sig tolerant overfor andre landes politiske ideologier. “Der skal være en stærk etisk og moralsk komponent i udenrigspolitikken. Vi må insistere på respekt for menneskerettighederne. På samme tid må Vesten være mere ydmyg og eksempelvis erkende, at der findes forskellige typer legitime regeringer. Det vil kræve nuance og takt at vedblive med at holde vores værdier højt, men også at acceptere, at der findes andre synspunkter og andre samfundsmodeller end det vestlige demokrati, siger han.”
Charles A. Kupchan udtrykker, at “Ingen af de spirende magter har den kombination af materiel og ideologisk styrke, som er nødvendig for at udøve globalt overherredømme”. Dette er ifølge Kupchan, grunden til at vi i fremtiden vil bevæge os mod et non-polaritet. Fremvækst af nye ikke-statslige aktører, er en af faktorerne til at vi bevæger os mod en fremtid uden poler. Dette kommer af, at flere lande får vækst både i det økonomisk og teknologisk. Større fokus på den bløde magt i fremtiden, vil fører til at der ikke vil være én herredømme. Fokussen på væskt i de enkelte stater, såsom Kina, er med til at man ligesom ikke går efter at have herredømme over det internationale politik. Dermed vil overlegen økonomisk eller militær-magt ikke have et indtryk på ændringer af adfærd. Disse ikke statslige-aktører skal danne reform grundlag som kan sætte den globale dagsorden. “Den nye verdensorden kræver ifølge Kupchan også en reform af de institutioner, som siden anden halvdel af det 20. århundrede har været med til at sætte den globale dagsorden.” De ikke statslige-aktører vil handle som grundlaget for kollektive løsninger.
For at vi kan flytte os mod en fremtid uden poler, er det vigtigt at ikke statslige institutioner udvikler sig videre til at kunne håndtere det enorme pres, som det vil være at skulle frembringe et kollektivt samarbejde.
Dette er ikke ensbetydende med, at eksistensen på polerne ikke vil være til stede længere, men at de ikke længere har den samme betydning som tidligere.
Idealistisk teori, da stater samarbejder kollektivt og løser problemer som USA løser nutidigt. Derudover vil organisationer såsom EU og FN medvirke til et kollektivt samarbejde.
Mange lande har økonomisk vækst,
Hård magt bliver udlignet i forhold til økonomisk vækst, så sker der en større fokus på den bløde magt, hvor man kollektivt samarbejder inden for ikke statslige organisationer.
“Jeg tror, at dette er en periode med både store trusler og store muligheder. Globaliseringen har hjulpet millioner af mennesker med at bryde fattigdommens lænker. Hvis vi er realistiske over for, hvordan verden forandrer sig, kan vi være på vej mod en æra af hidtil uset velstand og samarbejde. Det faktum, at vi er i samme båd, og at vores problemer er kollektive, giver alle nationer et incitament til at samarbejde. Hvis vi gør det rigtigt, kan det blive et historisk gyldent århundrede, konstaterer han.”