Redegør for Idealismen ved brug af figur 2.14 - besvarelse skal uploades senest kl. 11.05
Efter besvarelsen løser grupperne opgaven - Inddrag Rusland - besvarelse senest kl. 11.35
Efter besvarelsen løser grupperne opgaven - Inddrag Rusland - besvarelse senest kl. 11.35
Gruppe 6
SvarSletI idealisternes øjne skal alle hjælpe hinanden, fordi de har fælles interesser. Den fysiske magt er mindre væsentlig, og de arbejder ikke med det samme som realisterne Der er en større udbredelse af demokrati, der gør, at de laver en fredelig konflikt udryddelse. Staten er ikke længere eneaktør, men arbejder i organisationer. Der er ikke noget hierarki, men som en samlet enhed. Hos idealisterne handler det mere om tryghed end om frygt. Der er ingen magtstruktur, og staterne kan ikke sammenlignes, hverken fysisk eller ikke fysisk. Ifølge idealisterne vil den militære magt vil efterhånden miste betydning for forholdet mellem staterne.
Fred opretholdes ved hjælp af interdependens og demokratiets udbredelse, da staterne som et kollektiv er afhængige af hinandens fremgang. Der findes en såkaldt dominoeffekt. Det gør at hvis en stat vælter, så vælter alle andre stater også, da de er afhængige af hinanden. Ifølge idealismen kan du ikke gribe boomerangen, men det kan du hos realisterne. Hvis du skader en anden stat, så vil skaden i sidste ende komme tilbage og skade dig selv, jævnfør krig.
SvarSletIdealisterne er mere tilbøjelige til at fremhæve de modifikationer De tror på fremskridt, og fysiske magt er mindre væsentlig, og de opererer ikke på samme måde med et hårdt magthierarki i det internationale system.
Fremskridt
Stater mener der er en fordel ved at samarbejde
Der er er en stigende interdependens, hvilket betyder der er en fælles interesse
Der forekommer en udbredelse af demokrati, hvilket der medfører en respekt for normer 0g fredelig konfliktbilæggelse
Enheder
Staterne er ikke nogle eneaktører, men internationale organisationer, oprørsbevægelser er også aktører. Staterne er ikke enhedsaktører (ministere, komunner)
Magtstruktur
Der er ingen magtstruktur, dette skyldes
Det er vanskeligt at sammenligne forskellige aktørers magt type.
Magtens udøvelse bliver i en stigende grad irrationel
Skellent mellem de forskellige typer af magt (fysisk/ikke fysisk)
Adfærd
Staterne er styret af politiske processer, blandt andet beslutningstagernes præferencer. Her mener man at indre faktorer er vigtigere end systemvilkår.
Fred
Der er en varig i fred, da folk deler de samme interesser, og glæden over det forstærket interdependensen og demokratiet er begyndt at sprede sig.
-Grp 7
Af gruppe 5 Reem, Sandra & Tea
SvarSletIdealisme
Idealisme-teorien er meget optimistisk og går ud på at der skal ske fremskridt i den internationale politik ved at staterne ikke skal være så nationale men mere samarbejdsvillige, ved at kunne se en fordel i at have nogle fælles.
Som svar på idealismen er senere udviklet realismen. Denne kan med rimelighed siges at være en direkte modsætning til idealismen, og har af mange været betragtet som den førende retning indenfor international politik, siden afslutningen på 2. verdenskrig.
Det er staternes fornuft der gør dem villige til at lære af tidligere fejl, og dermed sikre fremskridt.
For idealisterne er fysisk magt ikke så vigtigt og de ser ikke på samme måde som realisterne, på et klart magthierarki. De mener at der altid vil være en form for samarbejde/aftaler mellem staterne der regulerer forholdet mellem dem, og som de føler sig forpligtede af. Den militære magt vil efterhånden miste betydning.
Idealisternes optimisme om fremskridt bygger på to forhold: den stigende interdependens og demokratiets udbredelse. Begrebet interdependens går ud på at staterne er vævet sammen, og at staterne derfor bliver påvirket af hinanden. Det der sker i den ene stat, har konsekvenser for den anden stat. Interdependensen skaber derfor mere samarbejde mellem staterne. Demokratiets udbredelse har også en rolle, fordi der kommer til at skabes demokratiske normer, der kommer til at præge staternes udenrigspolitik. Dette vil medføre at de demokratiske stater ikke går i krig med hinanden.
Der vil ske varig fred, på grund af interdependens og demokratisk udbredelse. Interdependens vil medføre mere samarbejde mellem stater, mens demokratisk udbredelse vil føre til at staterne får demokratiske normer og ikke går i krig mod hinanden.
Staterne er styret af politiske proceccer, hvoraf beslutningspræferencerrer vil blive styret af de tagende præferencer. Faktorerne er mere væsentlige for adfærd, end system vilkår.
Staterne er ikke en aktører i sig selv. Der indgår organisationer såsom FN og EU der med til at vælge hvilke interesser der er vigtigst for landet. Idealisterne lægger stor vægt på at der i dag findes aktører der ikke kun er bundet til nationalstaterne, fordi aktørerne overstiger nationalstaternes magt og så bliver de større styrende globalt set.
Tilgang skribenterne har til Ukraine-krisen:
Realisme:
“Set ud fra et rent geopolitisk og militært synspunkt var der intet overraskende i Ruslands ønske om at sikre sig Krim” Her ses det, at Rusland har handlet ud fra egne interesser i forhold til Krim. Magtstrukturen ses også at være en del af realismen, som et magthierarki. “Vi ser på Rusland uden illusioner. Det er en stormagt, som er tilbage på verdensscenen”
Idealisme:
“EU bør træde i karakter og bidrage helt anderledes konstruktivt end hidtil til at løse krisen.” Her ses at magten aktørerne ikke skal stå alene i beslutninger, men organisationer og så har en hvis ansvar for at tage handlinger.
“USA havde længe præget begivenhederne i Ukraine, men snart begyndte EU-politikere også at blande sig meget kraftigt”. Her ses det, at landene ikke er selv om det, men at der er tale om aktører i fællesskab frem for at det kun er ét enkelt land der træder ind.