Argumenter ud fra america is in danger of imperial overstretch for at USA bevæger sig mod afslutningen på deres periode som hegemon.
Uploades kl. 9.15
Gruppe 2 fremlægger kl. 9.35
Argumenter ud fra america is in danger of imperial overstretch for at USA bevæger sig mod afslutningen på deres periode som hegemon. Argument Paul Kennedy fremlægger en teori om handlingsforløbet for en supermagt, når omkostninger for global problemløsning bliver for dyrt. Hans teori baserer på, at landenes magt vil aftage i takt med opretholdelse for store militærudgifter. Artiklen fastlægger at USA’s årlige budget for militæret er faldende, artiklen mener dette vil stige på baggrund af de stigende trusler der ses fra Kina og Indien, og de voksende militære budgetter. USA vil derfor ‘Overstrecth’ og kommer ud på en økonomiske område hvor de ikke længere kan bunde. “'imperial overstretch', dvs. at de forpligter sig over evne, forst og fremmest ved at opretholde alt for store militærudgifter. En hegemon skal ifølge Kennedy besidde evnen til at være førende inden for de tre fysiske magtområder: militær, økonomi og teknologi. “ Ifølge realisterne, vil USA med tiden være nødt til at indgå i en ligeværdig magtbalance med andre stormagter. Dette skyldes lande, som Kina og Indiens, voksende indflydelse i det økonomiske område. For realisterne er det afgørende hvordan ressourcemagten, i form af det økonomiske og militære, er fordelt i verden. Lande som Kina og Indien vil kunne overhale USA, når det f.eks. kommer til BNP, og Kina vil, ud fra den udvikling der finder sted foreløbigt, blive den naturlige arvtager. “The focus of global economic activity was going to shift toward Asia, with China becoming one of the world's leading economies. Check.”
Den onde cirkel → En hegemon skal ifølge Kennedy besidde evnen til at være førende inden for de tre fysiske magtområder: militær, økonomi og teknologi. Men de to sidste risikerer at blive tilsidesat når hegemonen/supermagten - skal optræde som 'verdens politibetjent'. Dette skaber gæld for USA, hvilket gør at konkurrenterne vil være tæt på at “overhale” staten, og derfor tvinges USA til at have større militærudgifter, hvilket skaber den onde cirkel.
Imperial overstretch → USA har en stor evne og føler sig derfor forpligtet overfor andre stater, hvilket fører til at de opretholder meget store militærudgifter. Det handler om, at en hegemon forsøger at ville kontrollere alt for mange andre stater eller områder på det gældende tidspinkt hvor supermagtern ikke længere kan følge med økonomisk. Dette vil føre til, at staten bevæger sig mod nedgang.
USA bruger alt for mange penge på militærets styrker, som vil føre til megen gæld og forsømmelse af andre prioriteter. For at kunne betalte denne gæld, ville landet skulle tvinge sig selv til at tage fra militæret økonomisk, for at opretholde sin magtposition. Kina bruger ikke så mange ressourcer på deres militær og har ikke en indblanding i udenlandske krige. De har en svagere fysiskmagt i forhold til deres styre på det økonomiske plan. Dette vil muligvis føre til, at USA kan stoppe Kinas fremgang.
Ifølge artiklen ses det at Kina og Indiens økonomi stiger. Dette truer USA som hegemon. Ud fra en realistisk tankegang om den nye magtfordeling, kan der argumenteres for at USA er nødsaget til at indgå en ligeværdig fordeling af magt mellem de andre stormagter som Kina og Indien.
USA har underskud skattemæssigt og afgiver relativ magt.
USA nærmer sig slutningen af at være den ledende stat. Ifølge Paul Kennedys Hegemoniteori bruger USA for mange ressourcer på deres militær for at kunne sikre sig rollen som hegemon. Militæret er en klods om foden for USA, og det gør det muligt for at BRIK-landene har en mulighed for at slå USA af pinden, hvis man følger den realistiske logik, hvor en unipolaritet ikke vil være en varig tilstand. Dette resulterer i en afbalance af USA’s magtposition i forhold til verdensøkonomien. Samtidig viser artiklen at især Kinas udvikling indenfor områderne militær, økonomi og teknologi er steget meget de sidste årtier, og derudover viser tabellerne, at fx Kina ikke bruger nær så mange økonomiske ressourcer på militæret, som USA har gjort over en længere periode. Tager man den idealistiske tro i betragtning ligger verden i et stadie hvor international krig ikke længere er en mulighed pga. demokratiske stater og frygt for atomkrig. Et stærkt militær har derfor ikke samme relevans som den engang havde.
“Imperial overstretch”, dvs. at de forpligter sig over evne, først og fremmest ved at opretholde alt for store militærudgifter. Ifølge Kennedy skal en hegemon (supermagt) besidde evnen til at være førende inden for de tre magtområder: militær, økonomi og teknologi. Men i dag risikerer økonomi og teknologi at blive tilsidesat når supermagten skal optræde som “verdens politibetjent”. Supermagten bruger derfor mere militæret, som også opretholder dens position.
Kennedy argumenterer med, at i modsætning til USA fører Kina hverken krige fra eget territorium eller har store militære styrker stationeret i udlandet. Samtidig er USA’s gæld kun vokset siden 80’erne, hvoraf en stor del er finansieret af netop Kina.
“A lot of the points Kennedy made in the forward-looking final chapter of "The Rise and Fall of the Great Powers: Economic Change and Military Conflict from 1500 to 2000" seem prescient today: The Soviet Union suffered from a much more extreme case of overstretch than the U.S., he argued. Check. The focus of global economic activity was going to shift toward Asia, with China becoming one of the world's leading economies. Check. The U.S. would continue to be beset by fiscal deficits, disappearing blue-collar jobs and declining relative economic power. Check.”
Med økonomisk styrke følger også evnen til at opbygge et stærkt militær og evnen til at knytte flere stater til sig - både i form af afhængige handelspartnere og strategiske allierede. Det er netop derfor USA har kunnet opretholde sin position som hegemon. Kina ser derfor ud til, at blive den naturlige arvtager af denne position, da deres økonomi har udviklet sig markant de seneste år.
Argumenter ud fra america is in danger of imperial overstretch for at USA bevæger sig mod afslutningen på deres periode som hegemon.
SvarSletArgument
Paul Kennedy fremlægger en teori om handlingsforløbet for en supermagt, når omkostninger for global problemløsning bliver for dyrt. Hans teori baserer på, at landenes magt vil aftage i takt med opretholdelse for store militærudgifter.
Artiklen fastlægger at USA’s årlige budget for militæret er faldende, artiklen mener dette vil stige på baggrund af de stigende trusler der ses fra Kina og Indien, og de voksende militære budgetter. USA vil derfor ‘Overstrecth’ og kommer ud på en økonomiske område hvor de ikke længere kan bunde.
“'imperial overstretch', dvs. at de forpligter sig over evne, forst og fremmest ved at opretholde alt for store militærudgifter. En hegemon skal ifølge Kennedy besidde evnen til at være førende inden for de tre fysiske magtområder: militær, økonomi og teknologi. “
Ifølge realisterne, vil USA med tiden være nødt til at indgå i en ligeværdig magtbalance med andre stormagter. Dette skyldes lande, som Kina og Indiens, voksende indflydelse i det økonomiske område. For realisterne er det afgørende hvordan ressourcemagten, i form af det økonomiske og militære, er fordelt i verden. Lande som Kina og Indien vil kunne overhale USA, når det f.eks. kommer til BNP, og Kina vil, ud fra den udvikling der finder sted foreløbigt, blive den naturlige arvtager.
“The focus of global economic activity was going to shift toward Asia, with China becoming one of the world's leading economies. Check.”
Gruppe 5 Sandra, Reem & Tea
SvarSletDen onde cirkel → En hegemon skal ifølge Kennedy besidde evnen til at være førende inden for de tre fysiske magtområder: militær, økonomi og teknologi. Men de to sidste risikerer at blive tilsidesat når hegemonen/supermagten - skal optræde som 'verdens politibetjent'. Dette skaber gæld for USA, hvilket gør at konkurrenterne vil være tæt på at “overhale” staten, og derfor tvinges USA til at have større militærudgifter, hvilket skaber den onde cirkel.
Imperial overstretch → USA har en stor evne og føler sig derfor forpligtet overfor andre stater, hvilket fører til at de opretholder meget store militærudgifter.
Det handler om, at en hegemon forsøger at ville kontrollere alt for mange andre stater eller områder på det gældende tidspinkt hvor supermagtern ikke længere kan følge med økonomisk. Dette vil føre til, at staten bevæger sig mod nedgang.
USA bruger alt for mange penge på militærets styrker, som vil føre til megen gæld og forsømmelse af andre prioriteter. For at kunne betalte denne gæld, ville landet skulle tvinge sig selv til at tage fra militæret økonomisk, for at opretholde sin magtposition. Kina bruger ikke så mange ressourcer på deres militær og har ikke en indblanding i udenlandske krige. De har en svagere fysiskmagt i forhold til deres styre på det økonomiske plan. Dette vil muligvis føre til, at USA kan stoppe Kinas fremgang.
Ifølge artiklen ses det at Kina og Indiens økonomi stiger. Dette truer USA som hegemon. Ud fra en realistisk tankegang om den nye magtfordeling, kan der argumenteres for at USA er nødsaget til at indgå en ligeværdig fordeling af magt mellem de andre stormagter som Kina og Indien.
SvarSletUSA har underskud skattemæssigt og afgiver relativ magt.
Gruppe 3
SvarSletUSA nærmer sig slutningen af at være den ledende stat. Ifølge Paul Kennedys Hegemoniteori bruger USA for mange ressourcer på deres militær for at kunne sikre sig rollen som hegemon. Militæret er en klods om foden for USA, og det gør det muligt for at BRIK-landene har en mulighed for at slå USA af pinden, hvis man følger den realistiske logik, hvor en unipolaritet ikke vil være en varig tilstand. Dette resulterer i en afbalance af USA’s magtposition i forhold til verdensøkonomien. Samtidig viser artiklen at især Kinas udvikling indenfor områderne militær, økonomi og teknologi er steget meget de sidste årtier, og derudover viser tabellerne, at fx Kina ikke bruger nær så mange økonomiske ressourcer på militæret, som USA har gjort over en længere periode. Tager man den idealistiske tro i betragtning ligger verden i et stadie hvor international krig ikke længere er en mulighed pga. demokratiske stater og frygt for atomkrig. Et stærkt militær har derfor ikke samme relevans som den engang havde.
“Imperial overstretch”, dvs. at de forpligter sig over evne, først og fremmest ved at opretholde alt for store militærudgifter.
SvarSletIfølge Kennedy skal en hegemon (supermagt) besidde evnen til at være førende inden for de tre magtområder: militær, økonomi og teknologi. Men i dag risikerer økonomi og teknologi at blive tilsidesat når supermagten skal optræde som “verdens politibetjent”. Supermagten bruger derfor mere militæret, som også opretholder dens position.
Kennedy argumenterer med, at i modsætning til USA fører Kina hverken krige fra eget territorium eller har store militære styrker stationeret i udlandet. Samtidig er USA’s gæld kun vokset siden 80’erne, hvoraf en stor del er finansieret af netop Kina.
“A lot of the points Kennedy made in the forward-looking final chapter of "The Rise and Fall of the Great Powers: Economic Change and Military Conflict from 1500 to 2000" seem prescient today: The Soviet Union suffered from a much more extreme case of overstretch than the U.S., he argued. Check. The focus of global economic activity was going to shift toward Asia, with China becoming one of the world's leading economies. Check. The U.S. would continue to be beset by fiscal deficits, disappearing blue-collar jobs and declining relative economic power. Check.”
Med økonomisk styrke følger også evnen til at opbygge et stærkt militær og evnen til at knytte flere stater til sig - både i form af afhængige handelspartnere og strategiske allierede. Det er netop derfor USA har kunnet opretholde sin position som hegemon.
Kina ser derfor ud til, at blive den naturlige arvtager af denne position, da deres økonomi har udviklet sig markant de seneste år.