Redegør kort for den International Politisk Økonomisk teori. Forklar herefter hvordan Kina har været meget bevidste om at føre en merkantalistisk udgave af IPØ kina-ligner-en-vinder-i-den-internationale-kappestrid-om-råstoffer, og hvilken betydning denne politik har haft for Kinas position i International Politik. (uploades 10.45)
Gruppe 1 fremlægger 10.50
Gruppe 1 fremlægger 10.50
Redegørelse for international politisk økonomisk teori:
SvarSletInternational politisk økonomi sætter fokus på forholdet mellem økonomi og politik på det internationale plan. Det er en teoretisk retning, der betoner økonomiske relationer i det internationale samfund. Økonomiske forhold ses som afgørende for staterne og deres befolkninger. Her afhænger staternes produktionsevne af den internationale økonomisk stabilitet. Inden for international politisk økonomi findes der flere forskellige teorier. Marxisme, liberale og Merkantilisme.
Merkantilisme: Kritikere af teorien om komparative fordele (lande specialiserer sig i den aktivitet, som de relativt er bedst til. Giver fordele til alle medvirkende). Staterne skal sørge for at gavne deres egne befolkninger. Industrien anses for at være vigtigere end produktionssektorer. Den internationale konkurrence skaber både vindere og tabere, derfor er der behov for industrialisering.
Kina har valgt at fokusere på industrien. Kina’s aktive indblandinge i markedet, har resulteret i øget industrialisering. Ifølge Merkantilisme, skal staterne selv sørge for egen vækst, hvilket Kina gøre, idet deres fokus er samfundets økonomisk vækst.
Konsekvenserne har været positive for Kina, da man har kunnet se vækst i deres investeringer i råstofferne.
“For det første investerer de i, hvad jeg kalder de uelskedes akse underudviklede økonomier, som traditionelt er blevet overset som investeringsmål af de vestlige industrilande. Latinamerika, Afrika, Østeuropa. Kina indgår handler med disse regioner, som er sultne efter investeringer og økonomisk udvikling.”
“Og endelig er Kina blevet monopsonist, altså den eneste vigtige opkøber af bestemte produkter som for eksempel kobber og kul, og det betyder, at landet kan sætte priserne.”
Redegørelse for IPØ:
SvarSletFokus på forholdet mellem international økonomi og politik, samt forholdet mellem markedet og staten. IPØ spiller en vigtig rolle for staterne og deres befolkninger, når det kommer til velfærdsudvikling og menneskers overlevelse. Dette afhænger af den internationale samhandel, staternes produktionsevne og den internationale økonomiske stabilitet.
Merkantilistiske teori (liberale teori → i familie med realisme):
Merkantilismen er uenig i liberalisternes teorier med henvisning til, at frie markeder
kun vil gavne de i forvejen stærkeste. I merkantilisme kritiserer man teorien om
“komparative fordele” (et princip for international handel, hvor hvert land
specialiserer sig i den aktivitet, som de er relativt bedst til. Det vil give de største
fordele til til alle medvirkende). For merkantilisterne er industrien vigtigere end andre
produktionssektorer, og industriproduktion kan derfor ikke overlades til de lande, der
er bedre til det en én selv. Den internationale konkurrence skaber nemlig både vindere
og tabere, og for at vinde må man industrialisere. Ifølge merkantilisterne bør staterne
altid søge at gavne deres egne landes befolkninger, og stater vil derfor altid aktivt
påvirke de økonomiske forhold. Ligesom realisme.
(fra: https://ipnu.systime.dk/index.php?id=337)
Marxistiske teori:
Et udtryk for en kritisk tilgang til den internationale økonomiske og politiske orden.
Hvordan er Kina bevidst om at føre en merkantilistisk udgave af IPØ, og hvilken betydning har denne politik haft for Kinas position i IP?
Kina er det eneste land, som med en systematisk og bevidst plan sikrer sig ressourcer ifølge økonomen Dambisa Moyo. Der er således tre vigtige punkter, hvorpå Kina sikre sig en stærk position i den internationale politik:
Kina investerer i underudviklede lande, som Latinamerika, Afrika og Østeuropa, de lande er sultne efter investeringer og økonomisk udvikling, hvilket er noget som Kina kan give dem.
Kina er i stand til at kunne betale overpris, pga. deres valutareserver, hvorimod den vestlige verden er ramt af gældskrise.
Kina er den eneste vigtige opkøber af produkter som kobber og kul, hvilket betyder at landet selv kan bestemme priserne.
Kina bliver en stormagt på den internationale scene og har chancen for at sætte den internationale dagsorden, f.eks. ved at sætte priserne. De underudviklede lande, som Kina investerer i, ser op til Kina. Dette kan betyde, at den kinesiske model med autoritær statskapitalisme kommer til at bestå hos disse udviklingslande i fremtiden i stedet for den amerikanske demokratiske model.
Gruppe 1
SvarSletRedegørelse for den Internationale Politisk Økonomisk teori:
Det sætter fokus på forholdet mellem international økonomi og international politik. Forholdet mellem markedet og staten. Der findes fire forskellige hovedperspektiver indenfor teorien: Realisme, Liberalisme, Den Engelske Skole og International Politisk Økonomi.
Realisme: Væsentlig aktør er staten, international organisationer er blot en arena. Anarki --> Skaber konkurrence og konflikt.
Liberalisme: Ved at være afhængige af hinanden, skabes der færre konflikter og mere samhandel.
Den engelske skole: Hvis alle er under samme regler og værdier, fremmes fred og sikkerhed internationalt.
International Politisk Økonomi: Økonomi og politik samarbejder. Stater og andre aktører konkurrerer, men er også afhængige af hinanden.
Kina og merkantilisme
De er de eneste der opkøber råstoffer, som fx kul og kobber, og de kan derfor selv sætte prisen og derved stadig opretholde landets økonomiske vækst. Kina har brug for efterspørgsel fra andre i-lande, som fx USA. Landet ser sig selv som eneaktør. De har godt nok et globalt samarbejde, hvor Kina er deres egen hovedaktør. Samarbejdet handler om Kinas vækst skal stige.
Dette har for Kinas position i International Politik betydet at de har fået en enorm økonomisk vækst. Økonomisk er de en supermagt, men de halter i forhold til indflydelse fordi landet er et demokrati. Der er mangel på global ledelse fra Kina, fordi de fokuserer på økonomisk fremgang og derfor har et tomrum i andre politiske rum