Med udgangspunkt i dagens lektie samt artiklen Ruslands-pres-på-EU-gør-det-endnu-vigtigere-at-samarbejde bedes I forklarer hvorfor det er så vanskeligt for EU at føre en fælles udenrigspolitik og herigennem benytter deres magtposition.
Uploades 10.40
Gruppe 2 præsenterer 10.45
Uploades 10.40
Gruppe 2 præsenterer 10.45
Gruppe 3
SvarSletSkribenten argumenterer at EU har en svag udenrigspolitik fordi medlemslandenes suverænitet er intakt: “Sikkerheden og fundamentale principper om de europæiske landes suverænitet på kontinentet er under pres”. Medlemslandene afgiver ikke nok suverænitet for at kunne opretholde udenrigspolitikken. Dette er med til at skabe splittelse internt i EU, fordi der en afvigende suverænitet, altså en svag integration. Det interne splittelse medfører derfor at det bliver en udfordring for EU at optræde, som en samlet aktør. Derudover har de store lande i EU svært ved at indgå i et samarbejde, hvor deres egne centrale interesser kan blive overset i det større perspektiv, hvilket altså også er en væsentlig faktor til hvorfor det kan være vanskeligt for EU at føre en fælles udenrigspolitik.
Skribenten mener at den stigende højrenationalisme vil skabe mere splid og uenighed i EU, og vil derfor gøre det sværere for EU at handle som en aktør i det internationale spil. “Yderfløje, der med de højrenationale kræfter i spidsen, vil splitte Europa indefra”. En stigning af begge yderfløje vil også medføre en splid mellem kosmopolitterne og kommunitaristerne., og skaber derved større uenighed i EU’s politiske landskab.
Med den realistiske tankegang kan man argumentere at medlemsstaterne i EU, agerer efter egne interesser. Dette forklarer hvorfor medlemslandene har svært ved at afgive suverænitet til ikke-statslige organisationer, og et eksempel på dette er Tyskland som i 1990 fik en stigende BNP og handlede som selvstændig aktør på den internationale scene, og på højre-national bølgens fremgang - i den sammenhæng skete der en fremgang ved partier som Dansk Folkeparti i Danmark og UKIP i Storbritannien. Begge partier er stærkt imod samarbejdet med organisationen EU.
Krim krisen er ikke blot et eksempel på EU manglende magtudøvelse, men også et eksempel på Rusland overlegne militær. EU er som organisation svagt militært, og kan ikke hamle op med Ruslands militære ressourcer.
Gruppe 1
SvarSletEn af grundene til at EU har vanskeligheder ved at føre fælles udenrigspolitik fordi national staterne ikke har afgivet deres magt som deres egen hoved aktør. Dette vil så betyde at alle landene gerne vil klare deres udenrigspolitik på deres egen måde og derfor kan det give en spillet holdning til udenrigspolitik i EU. EU har ikke en stor militærmagt i forhold til andre stormagter selvom to af medlemslandene har atomvåben. EU tilsammen har stor militærstyrker men ikke stor militær kapacitet.
Rusland opmarchere tropper og afholder militærøvelser tæt på den Ukrainske grænse. Dette fortæller Ukraine at Rusland er stærkere end EU militært. Rusland laver dette indgrab at få Ukraine til at støtte den euro-asiatiske union.
EU kan ikke sammenlignes med andre magtcentre, da EU ikke kan optræde som en samlet aktør på den internationale scene. Selvom medlemsstaterne har afgivet en del af deres suverænitet er medlemslandenes suverænitet stadig intakt på udenrigspolitisk plan. Især EU’s manglende militære formåen, gør at medlemslandene ikke vil overgive deres udenrigspolitiske suverænitet. Dette betyder derfor at EU, ikke formår at virker som et magtcenter i forhold til de andre magtcentre.
SvarSletStore magtfulde lande, er ikke parate til at afgive noget af deres magt til EU - EU’s indflydelse over de enkelte lande.
(FN)
Benyttelse af deres magt kommer i vanskeligheder, idet nogle lande har vetoret. Dette resultere i, at selvom organisationen vil indtræde i bestemte sager, er der behov for at hele organisationen støtter op om det.
Ukraine vs Rusland
Ukraine har søgt nærmere tilknyttelse af EU, og dette vil Rusland ikke have, da de ligesom prøver på at samle en del af "det gamle sovjetunionen", så et nyt stormagt kan overgå Vestens magt. (Asien)
“Vi har brug for et effektivt EU-samarbejde. Et samarbejde for vores værdier om national selvstændighed, frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er hvad valget den 25. maj handler om - både valget til Europa-Parlamentet og valget i Ukraine.”
EU er meget splittet og har svært ved at samarbejde, da EU ikke er en føderation, som kan sammensætte militære styrker presse på.
Realisme:
- Staternes egne interesse.
- Gentagne problemstillinger.
- Sikre overlevelse(kan gøres ved at stå sammen militært)
- Indre konflikter i EU
Idealisme:
- Det ville være ideelt, hvis staterne samarbejder og bliver til en stormagt(Militært)
- EU’s tiltrækning til Ukraine - håbet om bedre stat og mere demokrati. (Ukraines tilknyttelse til EU, påpeger at staten ser fordele ved at være en del af EU, på baggrund afdemokrati og fælles interesser.)
Det er vanskeligt for EU at føre en fælles udenrigspolitik, fordi de store lande ikke vil underlægge sig EU’s beslutninger. På den måde er deres udenrigspolitik svag.
SvarSletEU kan ikke uden videre sammenlignes med de andre store magtcentre i verden. Det skyldes at EU ikke på samme måde som de andre har mulighed for at optræde som en samlet aktør på den internationale scene.
På de udenrigspolitiske område er suveræniteten stort set intakt, altså bevaret i sin oprindelige form, uden at være formindsket/skadet, og der er ikke tegn på at der her vil ske væsentlige ændringer i overskuelig fremtid. Især de store lande er ikke parate til at lade deres udenrigspolitik underlægge flertalsbeslutninger truffet i EU eller overlade varetagelsen af centrale interesser til en “EU-udenrigsminister”.
Den fælles udenrigspolitik i EU er altså svag, fordi udviklingen går mod øget splittelse end mod øget samling: Storbritannien har truet nord- og sydeuropæiske medlemslande sig i stigende grad forskelligt; euro-zonen er på vej til at skabe en union i unionen; og højre-national bølge er med til at bremse yderligere integration og sætter spørgsmålstegn ved hele EU-projektets fremtid.
“Og alt imens Europa presses udefra af Rusland, så stormer yderfløjene frem i EU.
Yderfløje, der med de højrenationale kræfter i spidsen, vil splitte Europa indefra.
Højrenationale kræfter, som f.eks. UKIP i Storbritannien, der tilmed også lader sig fascinere af Putin. Eller tag Dansk Folkeparti herhjemme som bifalder skin folkeafstemningen på Krim.
Men i denne tid med ydre pres på sikkerheden har vi brug for at stå sammen i EU. Ruslands aggressive fremfærd hugger vigtigheden af det europæiske samarbejde i sten.”
EU er magtfuld af den grund, at staterne/landene har afgivet en del af deres suverænitet.
Putin ønsker at genoprette noget af den status Rusland havde under Den Kolde Krig da landet som dominerende republik i Sovjetunionen kunne optræde som supermagt. Striden om Ukraines udenrigspolitiske placering har udløst en krise mellem Rusland og Vesten.
Skribenten mener derfor, i følgende citat, at dette er løsninger:
“Vi har brug for et effektivt EU-samarbejde. Et samarbejde for vores værdier om national selvstændighed, frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er hvad valget den 25. maj handler om - både valget til Europa-Parlamentet og valget i Ukraine.”
Kilde: Branner, Hans: “Global Politik - Grundbog til International Politik”.