Med udgangspunkt i teksten kina-droemmer-ikke-om-at-blive-supermagt bedes I forklarer hvilke argumenter der taler i mod at vi er ved at bevæge os mod et bipolært samfund, med Kina som den anden stormagt.
Uploades 11.20 - gruppe 4 fremlægger 11.25
Uploades 11.20 - gruppe 4 fremlægger 11.25
Kina er ikke parat til at påtage sig en globalt lederposition som stormagt. Artiklen påpeger også at Kina, ingen interesse har i at påtage sig denne rolle. Baggrunden for dette, er at Kina ikke ser deres egen magtposition, og de mener ikke selv at den er på størrelse med USA’s. Samtidig forekommer argumentet med USA’s store militære kapacitet. Den kinesiske drøm kan vil ikke og kan ikke eksporteres. “En der åbnes ikke for eksport af den kinesiske drøm: Den har ingen global appel, den har ingen ambitioner om at blive ledestjerne for en ny kinesisk styret verden.” Som sagt er den kinesiske selvforståelse af deres egen magtposition som en supermagt, ikke eksisterende. Dette påvirker sandsynligheden for at vi bevæger os mod et bipolært samfund. “Kina har verdens næststørste økonomi, verdens største militære styrker, verdens største produktion, verdens største eksport, verdens største energiforbrug og er et land, som overalt i verden i stigende grad betragtes som en supermagt, så betragter den kinesiske regering ikke sig selv som supermagt.“ Kina har øget korruptionsskandaler som svækker deres magtposition på det globale plan.
SvarSletUSA har på nuværende tidspunkt positionen som den stærkeste magt i Asien, på baggrund af Kinas forhold til de omliggende lande: “Eksternt med en stigende følelse af at være omgivet af lande, som mildt sagt ikke umiddelbart er sikkerhedspolitiske perlevenner: det gælder først og fremmest Rusland, Japan, Sydkorea, Vietnam, Filippinerne, Brunei, Indonesien og Australien. På afgørende vis kommer USA ind som den stærkeste magt i Asien. Kina er dybt bekymret for en amerikansk politik, som man ser som en tiltagende politisk og strategisk inddæmning og som forsøg på etablering af asiatiske modalliancer rettet mod Kina.”
Den kinesiske drøm er meget anderledes i forhold til den amerikanske. Den kinesiske drøm har tankerne rettet mod landet selv, de har fokus på at det skal være et retfærdigt samfund uden korruption, hvor alle skal kunne trække vejret uden forurening. Kina ønsker ikke at blive en global ledestjerne. Kina ser sig hellere som et udviklingsland, og ikke parat til at påtage sig globalt lederskab.
SvarSletKina har verdens største af næsten alt, f.eks. militærstyrker. Derfor kan de betegnes som en supermagt, men Kina vil ikke have den betegnelse, da de stadig ses sig som et udviklingsland: “Grundlæggende er Kina hverken parat til eller interesseret i at påtage sig globalt lederskab. Kina ser ikke sig selv som magtmæssigt ligestillet med USA. Langtfra. Kina ser fortsat sig selv som udviklingslandet, der langsomt er på vej til at blive et mellemindkomstland. Som et land, der står overfor meget store udfordringer, internt med omfattende og politisk tyngende korruption, manglende implementering af lovgivningen, miljøskandaler, politiske skandaler, problemer omkring fødevaresikkerheden.”
Kina ser USA som den eneste supermagt i verden, og vil stå på god fod med USA. Der er desuden lavet en undersøgelse der viser, at Kina for længst er blevet den største økonomi i verden, og at der på det punkt ikke vil være nogen hegemonisk magt mere (altså kun et svækket USA uden hegemoni). Asien vil derfor få den dominerende position.
USA har førstepladsen, når det kommer til teknologisk og videnskabelig udvikling, fordi USA er meget mere teknologisk udviklet end Kina, derfor har Kina svært ved at følge med på den front. USA er altså derfor fortsat lederen af den teknologiske og re-industrialiserings revolution.
Pga. den manglende teknologiske udvikling så er Kina heller ikke helt med på militær fronten, da der fortsat er en større og større forskel mellem Kina og USA: “Under en timelang samtale med general Chen var det hans klare opfattelse, at afstanden mellem Kina og USA på det militærteknologiske område ikke blev mindsket. Konklusionen var, at den blev øget. USA havde ikke opgivet at bevare den militære overlegenhed.”
Konklusion:
Ifølge artiklen kommer vi ikke til at stå i en bipolær situation, fordi først og fremmest opfatter Kina ikke sig selv som en supermagt og er heller ikke interesseret. De er desuden også teknologisk underudviklet, hvilket er en udfordring, da USA er førende på det punkt.
Gruppe 5 Sandra, Reem & Tea
SvarSletKina er ikke med på, at ville leve i en bipolær verden og betragter heller ikke sig selv som en del af en bipolaritet verden: “Den har ingen global appel, den har ingen ambitioner om at blive ledestjerne for en ny kinesisk styret verden”
Kina har ikke interesse for at påtage sig globalt lederskab. De ser ikke sig selv som værende en stormagt som USA. Dette skyldes at Kina har interne problemer i forhold til, at de ikke mener deres styre kan lede en hel verden. Desuden er korruption et problem. Kina er også skeptisk overfor geografisk placering og USA’s ønske om alliance eller mod-alliance. Kina har næsten kun den eneste interesse at holde USA, og ønsket om at USA er den eneste supermagt: “Sådan ser Kina på relationerne: “USA er fortsat enesupermagten”
Artikel mener ikke, at man vil komme til at se en bipolaritet verden med Kina og USA.
Gruppe 3
SvarSletKina er ikke interesseret i at indgå i et bipolært samfund, hvor de står som den anden stormagt, da Kina rent udenrigspolitisk ses som en svag stat, hvor de kinesiske magthaveres hovedfokus er landets interne opbygning og stabilitet. Et af de argumenter for at Kina er svag rent udenrigspolitisk ses på deres geopolitik, hvor de som stat er meget sårbar “Kina er dybt bekymret for en amerikansk politik, som man ser som en tiltagende politisk og strategisk inddæmning og som forsøg på etablering af asiatiske modalliancer rettet mod Kina.”. Kina har nogle modsætningsforhold der er historisk betinget eller aktuelt grænsestridigheder, hvilket gør, at Kina som stormagt ikke har indflydelse i nærliggende stater, sammenlignet med USA.
Derudover fremgår det af artiklen, at Kina ikke ser sig selv være parat til at indgå i et globalt lederskab, men de ser derimod sig selv som et udviklingsland, der fortsat står overfor mange problematikker i forhold til blandt andet demonstrationer, “Som et land, der står overfor meget store udfordringer, internt med omfattende og politisk tyngende korruption, manglende implementering af lovgivningen, miljøskandaler, politiske skandaler, problemer omkring fødevaresikkerheden.” Miljøet, demokratiet samt de sociale klasser er derfor nogle af de problematikker, som kan bruges til at argumentere imod et bipolært samfund med Kina som den anden stormagt.
Heurlin argumenterer at USA beholder sin magtposition på globalt sigt: “Men på den anden side advares der klart imod at undervurdere USA. Nordamerika bliver – hævdes det – det nye energicentrum, hvorimod de asiatiske lande får store energiproblemer”.
Den stigende miljøforurening er mere aktuelt i Kina end fx. den teknologiske udvikling: I det nye globale teknologiske og økonomiske landskab er Kina, understreges det under et dobbelt pres – dels teknologisk fra de udviklede lande og dels fra udviklingslandene – som er ved at overtage store dele af verdensproduktionen, som tidligere fandt sted i Kina.”. Kinas faldende sundhedstilstand gør det svært for udenlandske firmaer at rekruttere medarbejdere.
Gruppe 1
SvarSletKina er ikke klar til at varetage en position som supermagt, eller en ledelende rolle i forhold til den globale verden, da de ikke mener de er udviklet værdimæssigt i samme grad som USA. Landet præges af en del korruption og er ikke et demokrati, hvilket betyder at borgerne ikke har indflydelse.
Uvenner med omkringliggende lande; Ikke just perlevenner hvilket skyldes uenigheder i sikkerhedspolitik.
Dobbeltpres fra u-lande:
1. Teknologi: Andre lande udvikler på samme niveau teknologi som Kinas teknologi-produktion.
2. Verdensproduktion: u-lande overtager Kinas tidligere produktion af fx tøj.